Salg af andelsbolig: regler du skal huske når du sælger
Menu 70 70 79 61
Til oversigten Regler vedr. køb af andelsbolig

Regler ved salg af andelsbolig

Går du i overvejelser om salg af din andelsbolig, og har du ikke helt styr på reglerne for at sælge en bolig i en andelsforening? Så læs med her. Vi hjælper dig igennem reglerne for salget af din andelsbolig.

Generelt er salg af en andelsbolig ikke det samme som et salg af en villa, rækkehus eller lejlighed. Der skal fremskaffes andre dokumenter, og proceduren behandles på en anden måde.

1. Vurdering

Ethvert boligsalg starter altid med en vurdering af din bolig, og i dette tilfælde en vurdering af din andelsforening. Er du interesseret i at sælge din andelsbolig gennem os, så kan du booke en gratis vurdering, ellers kan du læse videre om, hvordan salg af andelsbolig foregår.

Følgende skal vi se, INDEN vi kan vurdere andelsboligen

  • Dokumenter fra andelsforeningen, herunder vedtægter, seneste regnskab og budget og referat fra sidste generalforsamling
  • Evt. vurderingsrapport, hvis denne foreligger

2. Klar til salg på hjemmeside

Når din andelsbolig gøres klar til salg, skal der bruges lidt flere dokumenter fra dig og din forening. Her på nedenstående liste finder du de oplysninger, vi skal bruge for at sætte en andelsbolig til salg:

  • Foreningens regnskab
  • Foreningens vedtægter
  • Budget for det kommende år, hvis udarbejdet
  • Referat fra seneste generalforsamling
  • Nøgleoplysningsskema for andelsboligforeningen
  • Nøgleoplysningsskema for din bolig, der skal til salg
  • Vurderingsrapport

Kan prisen på en andelsbolig stige eller falde?
Andelsboliger er pålagt maksimalpriser. For dig betyder det, at du ikke frit kan bestemme udbudsprisen på din bolig. Din andelsbolig må ikke overstige ejendommens værdi, som er den værdi, andelsforeningen er blevet enige om. Der tages udgangspunkt i Andelsboligloven, når værdien af en andelsboligforening skal fastsættes. Din andelsbolig kan sælges til en lavere pris, hvis den ikke sælges til maksimalprisen.

3. Salg af andelsbolig

Andelsboliger er ofte meget interessante for boligkøbere, specielt inde i Aarhus C. Er andelsboligforeningen god og stabil, er det ofte et hurtigt boligsalg. Her snakker vi om meget kort liggetid. Interesserede købere til andelsboliger ved godt, at det kan gå stærkt. Når du har en interesseret boligkøber, skal købsaftalen godkendes af bestyrelsen.
Så er det bare om at gøre klar til flytning og nyde, at din andelsbolig er solgt.

Hvis du går med overvejelser om at sælge din bolig netop nu, så læs vores 4 gode grunde til at sælge din bolig i 2020.

Du er også meget velkommen til at kontakte os på tlf. 70 70 79 61.

Kontakt os

Harald Jensens Plads 1A,
8000 Aarhus C.
Tlf: 70 70 79 61
E-mail: info@aarhusmaeglerne.dk
Persondata- og cookiepolitik
Log ind på Min side